Archive for August, 2007

Delt kalender og adressekartotek i Thunderbird

Tuesday, August 14th, 2007

Hvis man ikke lige har adgang til en “rigtig” groupware løsning, kan man med mailkilenten Thunderbird, komme et pænt stykke vej, ved hjælp af tilføjelserne Addressbooks Synchronizer og Lightning.

Addressbooks Synchronizer er et synkroniseringsværktøj, som gør det nemt at kopiere sine adresselister ud på et fælles drev, en imap mappe eller til en webdav mappe. Andre kan herefter importere adresselisterne. Programmet kan konfigureres til automatisk download når Thunderbird startes og upload ved afslutning. I et flerbrugermiljø er det derfor vigtigt at der udpeges en ansvarlig for hver adresseliste som har ret til at tilføje adresser / uploade da eksisterende lister overskrives.

Lightning giver også mulighed for at dele sin kalender via en webdav server. Det er en forholdsvis enkelt at oprette en webdav mappe på OpenSuSE ved at følge denne anvisning. Lightning giver mulighed for at have flere kalendere aktive samtidig, således at man kan se sine kollegers kalendere. På Ludvigs Hjørne ligger en glimrende vejledning i brugen af Lightning & Sunbird.

Go’ fornøjelse.