Archive for January, 2008

Nokia & GPS – min r..

Thursday, January 3rd, 2008

Har ellers altid været begejstret for Nokia.

Så nu har jeg anskaffet mig en N95. Den kan jo alt muligt – trådløst lan, mail, GPS, TV osv. Og så har Nokia, fravalgt at lade sig diktere af Microsoft, hvilket jeg kun kan støtte.

Blev lidt skuffet da jeg fandt ud at at det koster kr. 700,- at aktivere rutevejledningen i GPS’en. Gjorde det alligevel da jeg skulle til Holland julen, og ikke gider at rode med kort. GPS’en henter kort efter behov, så jeg investerede også lige kr. 200,- i et 2 Gb micro SD kort, og lagde ruten hjemmefra + diverse omveje, for ikke at skulle bekoste datatrafik i udlandet.

Da vi kørte fra borde i Puttgarten havde den tabt ruten, så den var nødt til at koble op for at finde ruten igen – hmm – okay – det er så også i orden. Havde ikke kørt ret langt før det skete igen. Lod den alligevel koble på omkring Hamburg, Bremen, Oldenburg, og Groningen. Da vi kom frem var der atter adgang til wlan, så dagen efter tjekkede jeg på 3’s side hvad turen havde kostet. Knap kr. 800,-. Pinligt og dyrt at være så dum. Begyndte så at søge lidt på nettet, og fandt ud af at man ikke kan hente kortene ned på telefonen, med mindre man har en PC med med Windows >= 2000. Flot Nokia! Så man skal også købe Windows for at kunne bruge jeres GPS! Hvorfor f….. kan man ikke hente kortene direkte når man nu har en telefon med browser og wlan ??? – eller i det mindste baseret på software som ikke kræver Windows? Nå, havde tilfældigvis en Windows XP i VMware på min notebook så jeg fik hentet de relevante kort og kom hjem uden yderligere GPS udgifter.

I øvrigt skal man ikke stole på stemmevejledningen – den er direkte vildledende – Feks. siger den “hold til højre og drej til venstre” – selvom der er venstresvingsbane (krydset Overdrevsvejen / Københavnsvej i Hillerød) . Eller “kør ligeud” selvom kortet viser at man skal til venstre (Groningen, Holland). Har masser andre eksempler.

Herudover er det temmeligt besværligt at planlægge ruter, hvis man ikke lige staver rigtigt eller præcis kan udpege destinationen på kortet, så er der ingen hjælp.

Så i bagklogskabens ulideligt klare lys – jeg skulle have købt en rigtig GPS – Nokias løsning er simpelthen for bøvlet, for ringe og for dyr.

Ovennævnte er naturligvis kun min personlige subjektive mening.