Archive for December, 2008

Windows reddede min dag.

Friday, December 19th, 2008

Der kører så mange historier om tåbelige brugere – så her er en om tåbelige supportere…

Ringede til Yousee support fordi min tråldøse router jævnligt taber SSID og PSK (kodeord). Det er en at de mere komplicerede opgaver. Den flinke supporter (S) vil så stille mig videre til udvidet support (Deres ypperste IT kompetancer). Med først skal hun  lige vide lidt mere.

S: “Bruger du XP eller Vista?”.

“Jeg bruger ikke Windows, men Linux”

S: “Bruger du MAC?”

“Nej jeg bruger Linux”

Lang tavshed.

S: “Så kan vi ikke hjælpe dig, vi supporter kun Windows og Mac”.

“Øh – det er ikke min computer du skal hjælpe med, det er min router”

S: “Ja men de skal ind igennem din computer for at kunne hjælpe”

“Kan de ikke bare sige hvordan man gør på Windows, så skal jeg nok gøre det rigtige?”

S: “Nej det skal være Windows eller Mac ellers kan man ikke!”

“Hmm, ok jeg kan starte en virtuel Windows XP, vil du så stille mig videre?”

S: “Ja hvis du kører XP”

“Det gør jeg!”.

“OK så”.

Endeligt blev jeg stillet videre til specialisten (S).

S: “Start din Internet Explorer”

“OK”

S: “Skriv 192.168.0.1”

“Det er ikke på mit subnet”.

Lang tavshed

“Du vil gerne ha at jeg tilgår routeren via http?”

S: “Ja”

“Kan jeg ikke ligeså godt gøre det fra min Linux”

S: “Vi supporterer kun Windows og Mac”;

Jeg forbinder med Firefox på min Linux uden at sige noget 🙂

“OK jeg er login siden”

S: “Login med admin som brugernavn og password som password”;

Jeg logger ind med det password som jeg selv har sat den til.

“OK”

S:  “Klik på wireless settings”.

“Er sket”.

S: “Her kan du skrive det SSID og kodeord du gerne vil have”

“Det er jeg klar over, men den stiller sig selv tilbage efter nogen tid”

S: “Øhh – nå men så sletter jeg din fjernkonfiguration, så sker det ikke mere. Du mister forbindelsen så du er nødt til at genstarte routeren”

“OK – Tak for hjælpen”

S: “Så lidt”.

Jeg måtte lige sidde lidt og stirre ind i væggen.

Glædelig jul.

Lokalgruppen Nordsjælland

Monday, December 15th, 2008

I forlængelse af mit tidligere indlæg skylder jeg at fortælle at lokalgruppen i Hillerød er stiftet og i fuld drift.

Da kommunen kræver at vi er en forening iht. folkeoplysningsloven, har vi stiftet en formel forening med bestyrelse, medlemsliste og vedtægter. Forenings formelle navn er: Linux Brugere i Nordsjælland.

Vi mødes hver mandag kl. 17-21 i lokale 6 på 1. sal i skolens hovedbygning.  Her en bedre netværksdækning end i det “gamle” lokale i kælderen.

Så hvis du bor, eller tilfældigvis er i Nordsjælland og er interesseret i  Linux, eller open source generelt, så tag din computer under armen og mød op på adressen:

Hillerød Ungdoms Center
Nordre Jernbanevej 6
3400 Hillerød

Hvis du ikke kan finde os, så ring på 2066 9860.

Det er en god at medbringe en multistikdåse og evt et patchkabel, hvis du ikke har trådløst netkort.

Go’ fornøjelse.