Archive for January, 2012

Basisindkomst?

Thursday, January 26th, 2012

Det bliver talt meget om overførselsindkomster for tiden. Og mange politikere har gennem årene udtalt at det skal kunne betale sig at arbejde, uden at gøre noget ved problemet.

Der er rigtigt mange mennesker mennesker som lever på offentlige ydelser. Og endnu flere, som lever at at administrere disse ydelser, kontrollere modtagerne eller forsøger at gøre dem arbejdsparate til de jobs som ikke er der.

Det kan gøre meget enklere.

  • Afskaf kontanthjælp, su, folkepension, førtidspension, boligsikring og andre lignende socialydelser.
  • Giv alle myndige danske statsborgere,  et skattefrit beløb på f.eks kr. 6000,- pr. md.
  • Indfør flad skat på f.eks 50% og fjern alle fradrag.
  • Tilbyd job til alle som ikke selv kan finde et arbejde. Et fuldtidsjob som giver yderligere f.eks kr. 6.000 skattefrit pr. md.

Hvad vil det betyde?

  • En væsentlig offentlig besparelse på administration og kontrol af overførselsindkomster og personskat
  • En højere livskvalitet, for de mennesker som ellers føler sig overflødige.
  • Et højere offentligt serviceniveau, da der nu er personale til at udføre de opgaver som der ikke er råd til i dag.
  • Bedre konkurrenceevne over for lavtlønslande,  da det vil kunne betale sig at tage et job til lav løn.
  • Bedre forhold for iværksættere og små virksomheder i yderområderne.

Det er slet ikke så svært.

/P