Jeg stiller op til KV 17 for Alternativet i Gribskov

Fordi jeg er bekymret for nationens udvikling og vil gerne være med til at skubbe udviklingen tilbage på sporet.

Alternativet er det parti som bedst matcher mine holdninger, som i øvrigt er mine egne og som ingen andre skal stå på mål for, men som er et udtryk for hvad jeg vil arbejde for. 

Mine Holdninger:

Jeg var meget imod invasionen af Irak, som var udløsende faktor for urolighederne i Libyen og Syrien og har skabt urimelige lidelser for millioner af mennesker  som vi efterfølgende afviser at hjælpe. Mere end 600.000 uskyldige civile Irakere har mistet livet på grund af invasionen. Så hvem er det egentlig der er “ the bad gays ”?

Jeg var meget imod kommunal reformen som har givet mindre demokrati og dårligere kommunal service uden at det har givet de lovede besparelse på driften.

Jeg var meget imod politireformen som har givet dårligere servicering af borgerne, mindre sikkerhed og mere utryghed.

Jeg er meget imod byggeriet af ‘supersygehuse’ som allerede nu er meget dyrere end forudsat og allerede nu har betydet nedlæggelse af en lang række velfungerende mindre lokale sygehuse.

Og hvorfor f…… har vi bestilt de tåbelige kampfly. Vi kunne fint have fået dækket samtlige vores behov og forpligtelser med svenske fly til den halve pris. Og de kan flyve. I øvrigt mener jeg at vi skal bruge færre penge på militært isenkram og flere penge på at hjælpe med mennesker i nød.

Jeg er til gengæld varm tilhænger af borgerløn/ubetinget basisindkomst. Det vil betyde et opgør med kontrolsamfundet, bedre konkurrenceevne, mindre bureaukrati, mere frihed og mere liv i lokalsamfundene.

Jeg går ind for legalisering af cannabis samt legal adgang til narkotika for registrerede misbrugere. Principielt mener jeg at voksne mennesker selv må bestemme over deres liv, og ser gerne at staten tager kontrol over markedet, frem for at det ligger hos banderne. Indtægten skal øremærkes til forebyggelse, oplysning og misbrugsbehandling

Jeg vil have landbetjenten tilbage. I ethvert bysamfund skal der være en lokal erfaren betjent som kender de lokale, har føling med hvad der foregår og har borgernes tillid.

Jeg går ind for mere lokal selvbestemmelse. Lokalsamfundene skal have rådighed over en del af deres skatteindbetalinger til lokale formål.

Jeg vil have bedre forhold for de offentligt ansatte med mere selvbestemmelse, færre skemaer og mere tid. Det vil give mindre stress, færre sygemeldinger, mindre vikarforbrug   

Jeg tror generelt ikke på udliciteringer. Med en ordentlig ledelse vil det altid give mere service pr. krone når der ikke skal være afkast til private investorer samtidig med at der skal bruges offentlige ressourcer på udarbejdelse af licitationsmateriale, kontrakter og kontrol.

Jeg går ind for skat på finansielle transaktioner: Hver gang der flyttes penge skal der betales 1/1000 i skat. Også når der handles værdipapirer, optioner og valuta. Det er nemt at administrere og vil give en betydelig indtægt, primært fra spekulation.   

Jeg mener at erhvervsskatten skal sænkes og på længere sigt fjernes helt. Den er stærkt konkurrenceforvridende over for de virksomheder som betaler skat i DK.

Til gengæld skal udbyttebeskatningen hæves til samme niveau som personbeskatningen.  

Jeg mener at vi skal passe bedre på miljøet og mindske brugen af sprøjtegifte. Antallet af flyvende insekter er faldet med 75% over de sidste 30 år. Det kan godt være at det betyder dyrere fødevarer, men vi har efter min mening ikke noget valg, hvis vores børnebørn skal skal have en chance for et godt liv. Og at der er ikke kan produceres fødevarer nok til verdens voksende befolkning er efter min mening rent spin.

Kommunalt vil jeg arbejder for:

  • at optimere Gribskovs økonomi og begrænse brugen af eksterne konsulenter.
  • at Gribskov kommunale opgaver løses af Gribskov kommune, gerne i samarbejde med de tilstødende kommuner.
  • at Gribskovs lokalråd inddrages mere og får større indflydelse på lokale anliggender.
  • at Gribskov bliver blandt de mest erhvervsvenlige i landet.
  • at Gribskov bliver førende inden for bæredygtig omstilling.
  • at Gribskov får landets bedste forhold for iværksættere.
  • at Gribskovs børn får maksimal støtte hvis de mistrives. Omsorgssvigt kan føre til psykisk sygdom og psykisk syge er enormt omkostningstunge, så det er menneskeligt og økonomisk meget vigtigt at ingen børn mistrives.

Er du enig og har stemmeret i Gribskov så stem på mig. Er du ikke enig så stem på en anden. Helst en fra Alternativet .:)

Comments are closed.